Quantcast
Channel: DENTAL ART
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7

Seværdigheder i det centrale Szczecin

$
0
0

kosciolKościół św. Jana Ewangelisty (Sankt Johannes Evangelist kirken):
Vi tager udgangspunkt i den centrale del af byen, lidt sydvest for Nabrzeże Wieleckie langs Odra-floden. Her ved ul. Ducha Świętego ligger Sankt Johannes Evangelist kirken i gotisk stil fra 14. århundrede. Der kan man se fragmenter af gammel polykromi på væggene og på en søjle, gravstene fra 1378 og 1676 samt et orgel fra 2. del af 18. århundrede. En præstebolig blev tilbygget (ned mod floden) i årene 1982 – 1985.

Most Długi (Langebro):
Kort nordøst for kirken passerer broen Most Długi (Langebro; bygget i 1957) floden på det sted, hvor der allerede i året 1283 lå en bro. Fra broen kommer man ad en række trapper ned til Bulwar Piastowski, der går langs med floden Odra.

mostRatusz Staromiejski (Den gamle Bys rådhus):
Bag Nabrzeże Wieleckie finder vi Den gamle Bys rådhus, der ligger pĺ ul. Mściwoja 8 og huser Muzeum Historii Miasta Szczecina (Szczecins byhistoriske museum). Bygningen stammer fra 15. århundrede, og selvom den blev bygget om i det 17. århundrede i barokstil, så blev den efter den 2. verdenskrig på ny genopbygget i gotisk-barok stil. I dag forsøger man i dette område at genskabe bygninger fra 18. og 19. århundrede.

Loitz-palæet:
Ikke langt fra rådhuset ved ul. Grodzka, ligger et hus fra år 1547, som tilhørte en af byens rigeste familier, familien Loitz. Dette hus rummer nu Liceum Sztuk Plastycznych (Kunsthåndværkerskolen).

The post Seværdigheder i det centrale Szczecin appeared first on DENTAL ART.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 7